Generalforsamling 01. juli 2020

1. Valg af dirigent
Jens Kristensen blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

2. Beretning
Formanden aflagde beretning for sæsonen 2019.
Generalforsamlingen var indkaldt i marts, men pga. COVID 19 afholdes den først nu. Den siddende bestyrelse har igennem COVID perioden sikret, at klubben er kommet igennem en meget anderledes tid med centralt udstukne restriktioner og forbud.
Det var formandens sidste beretning, da Mette efter 16 år i bestyrelsen heraf 10 år som formand har besluttet ikke at genopstille.
Fakta og tal fra formandens beretning.
Der blev i 2019 roet 33.454 km, hvilket er en del under det sædvanlige niveau.
Klubben har i dag et medlemstal på 181 medlemmer, hvilket er en tilgang på 6 medlemmer i forhold til 2018. Sammenlignes medlemstallet med 2010 var der for 10 år siden 200 medlemmer dvs. en nedgang på 10 år på 19. Hovedparten af medlemmerne dengang var + 30 i dag er hovedparten af klubbens medlemmer + 60. Klubben har ikke de seneste par år kunne fange børnenes interesse, der er i dag kun 3 børne- og ungdomsroere under 18 år.
Bestyrelsen holder hvert år en temadag, hvor visioner og mål drøftes. De fremkomne forslag der skal bidrage til mere liv i klubben har resulteret i opstart af 2 nye aktiviteter i 2019:
• Stand Up Paddle (SUP)
• Polokajak
Jens Aagren har gjort et stort arbejde for at promovere klubben og polokajak gennem medierne ligesom,
han har lagt arbejde i ansøgning til Nordea-fonden, der har skænket kr. 100.000 til polokajak sporten i NFR.
SUP havde en flot opstart med mange, der var interesserede i at prøve den nye aktivitet. Klubben leder nu efter en instruktør, da den tidligere instruktør er flyttet til København.
Det kræver ildsjæle at starte nye aktiviteter op, så klubben kan tiltrække flere medlemmer. Formanden opfordrede generalforsamlingen til at bidrage til at få sat skub i tingene.
På Kajakskolen var der 10 tilmeldte sidste år og roskolen havde ingen tilmeldte.
Der er uddannet 2 nye instruktører, der er klar til at oplære nye medlemmer i første omgang ved sidemandsoplæring.
Formanden takkede alle, der frivilligt stiller deres fritid til rådighed for klubben og bl.a. sikrer at klubbens materiale fremstår pænt og vedligeholdt.
Generalforsamlingen foreslog:
• At bestyrelsen kontaktede folkeskolens store klasser med henblik på at rekruttere flere unge til SUP og polokajak.
• At klubbens materiel blev gennemgået med henblik på løbende udskiftning af både
Formandens beretning blev godkendt.
Stor tak til Mette for en flot formandsberetning og for de 16 år du har dedikeret til bestyrelsesarbejdet heraf dine 10 år som formand for NFR – klubbens første kvindelige formand.

3. Fremlæggelse af regnskab og budget
Kassereren fremlagde regnskab for 2019 og budget for 2020.
Regnskab og budget blev godkendt.

4. Indkomne forslag
Der var fremsendt forslag om, at rosæsonen skal udstrækkes til den 1. december, hvilket forudsætter at pontonen bliver liggende og ikke som nu tages op efter standerstrygning.
Generalforsamlingen stemte ved håndsoprækning om forslaget om at udstrække rosæsonen. 16 stemte for forslaget og 21 stemte imod.
Forslaget faldt.

5. Fastsættelse af kontingent
Kontingentet fastholdes uændret.

6. Valg af formand
Bestyrelsen foreslog Kim Petersen.
Kim blev valgt som formand (2 år)

7. valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år – på valg er:
• Kirsten Merkel
• Carsten Olsen
• Vakant
Carsten Olsen ønskede ikke at genopstille.
Kirsten Merkel blev genvalgt (2 år)
Kurt Svendsen blev valgt (2 år)
Dorthe Larsen blev valgt (2 år)
Gitte Grejsgaard blev valgt for 1 år – (bestyrelsesposten var vakant da Svend Rasmussen trådte ud af bestyrelsen uden for valgperioden).

8. Valg af 2 suppleanter for 1 år
Kaj Aage Munk blev valgt.
Elly Skov blev valgt.

9. valg af 2 revisorer og 1 suppleant for 1 år
Revisorer (1 år)
Jørgen Wegge.
Lars Mikkelsen.
Revisor suppleant (1 år)
Yvonne Olsen.

10. Eventuelt
Bestyrelsen valgte i marts at dele diplomer ud og overrække pokaler til medlemmerne. Jens Købmands pokal er i år givet til Jens Aagren for en særlig indsats for at få nye medlemmer til klubben.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *