Bestyrelsesmøde den 25. februar 2020

  1. Drejebog

Der skal indhentes børneattester hos politiet til nye instruktører – skal søges digitalt.

 

Standerhejsning lørdag den 28. marts 2020.

 

  1. Ordinær generalforsamling

Indkomne forslag

Der er indkommet forslag, der skal drøftes på generalforsamlingen, det drejer sig om pontonen og vinterroningstilladelse. Forslagene fremgår af hjemmesiden og opslag i klubben.

.

Formandsposten

Bestyrelsen har forslag til ny formand.

 

Bestyrelsesmedlemmer

Der skal vælges:

  • 3 bestyrelsesmedlemmer
  • 2 suppleanter

 

Mette klargør stemmesedler – 1 stemmeseddel på formandsposten, 1 til de 3 bestyrelsesmedlemmer, 1 til suppleanterne.

 

  1. Roning og Kajak

Input til nye tiltag

Instruktørerne Jens Kristensen, Jens Erik, Jens Aagren og Søren deltog i bestyrelsesmødet vedrørende input til nye tiltag.

 

SUP

Materialet er i orden. Der skal fastlægges dato for opstart af kursusforløb på 6 kursusdage. Kurset tilrettelægges, så der i år vil være en bedre planlægning af undervisningen, der samtidig tager hensyn til fællesskabet med vægt på træning efter kursusforløbet.  Onsdag blev foreslået som fast undervisningsdag.

Der er indmeldt 2 nye SUP-medlemmer som det overvejes at inddrage i kursusforløbet. Sidste sæson kom 20 elever igennem kursusforløbet.

 

Der er lovet et 3 timers SUP-kursus til Guldborgsund Kommune. Som led i konkurrence i aktiviteten ”Bevæg dig for livet.”

 

Kajak

De er tilmeldt 11 til kajakkursus – aldersgruppen spreder sig fra 20-70 år. Jens Erik er instruktør. De 2 hjælpetrænere der har været med de foregående år har meldt fra i år.  Der skal derfor findes nye hjælpetrænere for at kunne starte et kursusforløb. Der planlægges med start medio maj og 6 uger frem.

Såfremt de nye medlemmer skal fastholdet efter kurset, er der behov for, at der 1 gang om ugen er mulighed for fællesroning.

Roning

Der er ikke tilmeldinger til nye elever, så der kan starte et hold i inriggere. Nye roer kan instrueres ved sidemandsoplæring.

Det blev foreslået, at tidligere medlemmer der genindmelder sig i klubben kan få ½ års gratis medlemskab. Dette for at motivere til fornyet medlemskab.

Polokajak

Der er startet træning i Rødby svømmehal, der er nyrenoveret (Svømmehallen i Nykøbing F. har ikke de samme træningsfaciliteter) Der er 6 nye medlemmer, der vil melde sig ind i klubben. Aldersgruppen over 30 år.

Åben skole – Nordbyskolen kommer med 13 elever den 10. maj, der skal prøve at spille polokajak.  Det planlægges at tage kontakt til alle kommunens idrætslærere og gøre opmærksom på den nye aktivitet i klubben og muligheden for at prøve aktiviteten under Åben skole.

Det blev foreslået at sammentænke de forskellige aktiviteter kombinere SUP, polokajak og kajak så medlemmerne præsenteres for flere muligheder og indgå i forskellige fællesskaber.

Der opsættes skilte ved polokajakbanen, der fortæller, hvad banen er sat op for og samtidig gør reklame for kajakpolo.

Der er brug for at uddanne polokajakinstruktør.

Der skal udarbejdes en flyer, da klubben ikke har skriftlig information om polokajak.

 

  1. Materiale/klubhus

Det er tid til udskiftning af låsesystemet. Det blev besluttet, at det fremover vil være Guldborgsund Kommune, der er hovedansvarlig for låsesystemet og opdatering at dette.  Klubben er ansvarlig for udlevering af brik til medlemmerne og sletning af udmeldte medlemmer. Det nye låsesystem vil ikke give mulighed for fingertouch.

Det vil fremgå af hjemmesiden og opslag i klubben, hvordan proceduren bliver, når låsesystemet udskiftes.

 

  1. Økonomi
    Kassereren gennemgik klubbens økonomi.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *