Arbejdsopgaver for kajakudvalget i Nykøbing F. Roklub
Kajakudvalget sammensættes af aktive medlemmer af roklubben, som så vidt muligt repræsenterer alle grene af kajakroningen, som Nykøbing F. Roklub kan tilbyde, dvs. turkajak, havkajak, kapkajak og polokajak. Kajakudvalget udpeges/indstilles af roklubbens bestyrelse.
Kajakafdelingen har som målsætning at skabe attraktive udfoldelsesmuligheder for kajakroningen i Nykøbing F. Roklub, der kan medvirke til at tiltrække nye medlemmer og fastholde eksisterende medlemmer.
Kajakudvalget har til opgave at udvikle og styre kajakroningen i Nykøbing F. Roklub.
Udvalgets primære opgaver:
- Forvalte roklubbens kajakmateriel
- Varetage planlægning af uddannelse af instruktører mv, som er nødvendig for oprette et passende kompetenceniveau
- Samarbejde med klubbens instruktører om afvikling af kajakroskolen
- Koordinere den løbende vedligeholdelse af klubbens kajakker i samråd med klubbens kajakreparatør
- Vurdere løbende behovet for nyanskaffelse af kajakker og tilhørende materiel
- Samarbejde med roudvalget om fælles klubture andre fælles arrangementer
- Støtte medlemmers initiativer til aktiviteter, som kan medvirke til at skabe et aktivt klubliv.
Kajakudvalget mødes efter behov.
Der føres referat fra hvert møde, og klubbens bestyrelse holdes løbende orienteret om kajakudvalgets beslutninger.