Sikkerhed til søs


Sikkerhed er forankret i klubben og er klubbens ansvar

Sikkerhedsarbejdet i Dansk Forening for Rosport er forankret i den enkelte roklub, idet det er roklubberne der ejer bådene.

Roklubbens bestyrelse har et ansvar for, at medlemmerne er “klædt ordentlig på”.

Altså at sikre, at medlemmerne ikke uforvarende kommer til, at begå strafbare handlinger i forhold til love og bekendtgørelser.

Klubbens vedtægter og reglementer skal sikre, at alle forhold omkring:

  • – afgrænsning af rofarvand
  • – uddannelse af instruktører og styrmænd
  • – ro-rettigheder
  • – svømmefærdigheder
  • – sikkerhedsudstyr
  • – materiel er i orden og kendt af alle

Sat på spidsen, så er en roklub ikke en grejbank, hvor medlemmerne kan gøre som de vil.

Klubbens reglement bruges til, at gøre roningen sikker for alle.

Adfærd og holdninger,

Det er de enkelte roere, der skal tage vare på deres egen og andres sikkerhed gennem en fornuftig opførsel, ofte kaldet “godt sømandsskab”.

Dertil kommer selvfølgelig forskellige sikkerhedforanstaltninger i materiellet og det sikkerhedsudstyr man medbringer.