Kajakudvalgsmøde, februar 2018

Kajakudvalget har arbejdet med et udkast, som beskriver kajakudvalgets opgaver. Udkastet blev drøftet, og der blev foretaget enkelte små rettelser. Den endelige udgave vil blive offentliggjort på klubbens hjemmeside.

Reparation af klubbens kajakker er stort set på plads, og alle klubkajakker vil være klargjort inden sæsonstart. Kajakkerne Pluto, Dupont, Woodstock og Knold er ved at være så slidte, at deres levetid er begrænset.

Det er kajakudvalgets vurdering, at der ikke er behov for nye investeringer på nuværende tidspunkt set i lyset af det dalende aktivitetsniveau i kajakafdelingen.

Kajakroskolen starter den 26. maj, og tilslutningen er nogenlunde uforandret i forhold til de seneste år. Klubbens mangel på uddannede instruktører blev drøftet, uden at der blev fundet en løsning.

Den 21. april arrangeres en fælles rotur for kajakafdelingen kl. 9. Efter roturen vaskes og poleres klubkajakkerne, og vi slutter af med fællesspisning.

Næste kajakudvalgsmøde holdes mandag den 9. april kl. 16:30.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *