Kajakpolo i NFR.

Træningstidspunkter: Der trænes hver mandag og torsdag fra kl 1800 fra roklubben.

Sæsonen strækker sig fra maj til sidst i september, for udendørs spillet. Og i vinterhalvåret året kan teknikken og formen holdes ved lige i svømmehal.

Hvad er polo? Hvis du er glad for action, vand og boldspil, så kom og prøv kajakpolo med os. Der spilles 5 på hvert hold med en vandpolobold til 2 mål, og det bliver ofte beskrevet som en blanding mellem håndbold og basket bare på vand. Der må skubbes og sejles ind i hinanden for at erobre bolden, og man spiller i nogle små og meget manøvredygtige både, og selvfølgelig altid med vest og hjelm.

Der kræves absolut ingen forudsætninger om at man kan ro i forvejen, blot at man kan svømme og er i nogenlunde fysisk form.

Ror man kajak i forvejen er det en rigtig god og sjov måde at få udfordret sine færdigheder på.

Hvad kan vi tilbyde DIG? Der vil i juni 2019 blive anlagt en rigtig bane ved roklubben (på Nordsiden) og udstyret får en vældig opgradering med bla 10 nye kajakker og nye pagajer takket være en rigtig flot støtte fra
Nordea-fonden.

Der vil være mulighed for at være med i turneringer og stævner rundt om i landet. Vi stiller hold i den nye 3 division Øst når der åbnes for den med holdet ”Baltic Dolphins” som også spillede i østturneringen (indendørs) i vinter.

Er man klar til yderligere udfordringer, er vi også en del af Team Syd og et par af os har spillet i 2 division sammen med Stege og Næstved.

Der vil også være rigtig gode muligheder for særligt Juniorspillere, at talentudvikle og komme til træningssamlinger med andre virkelig gode juniorer via dette samarbejde. Og gennem vores netværk med de andre klubber i Team Syd at spille nogle rigtig spændende Juniorstævner. Men have den daglige grundtræning her i klubben.

Så ud over mange sjove timer med vand, sol og masser af godt kammeratskab, også mulighed for at udfordre dig selv, og spille med en masse ligesindede i hele landet.

 

Kontakt:           Jens Aagren – poloansvarlig i NFR.

21776282

post@jens-aagren.dk