Nykøbing F. roklub - ro dig glad :-)
Du er her: Nyt medlem

Roning er en fantastisk sport, der kombinerer træning med fællesskab ude i den fri natur. Rosporten er bred, og kan dyrkes både af børn fra 12 år, ældre i 80"erne og af dem midt imellem. Bredden i sporten giver sig også udtryk i forskellige trænings-former. Du kan således bruge bådene som en cykel - både til hygge ture med medbragt kaffe og til mere intensiv og struktureret træning. I Nykøbing Falster´s Roklub tilbyder vi roning for både unge og gamle det være sig både hygge ture og struktureret træning men også alt det ind imellem.

Når man ror bruges alle de store muskelgrupper, som lår, lægge, ryg, mave, overkrop og arme, hvilket gør, at du på én og samme tid får dyrket den generelle motion samtidig med, at du styrker musklerne.

Så er du til syre i armene eller ren hyggeroning og har fået lyst til, at ro i robåd eller kajak, kan dette opnås ved, at deltage på en roskole, hvor du både lære at ro men samtidig møder dine kommende ro-kammerater.

På roskolerne har du mulighed for at lære, at ro i den bådtype du ønsker eller begge, hvis du har lyst (dog ikke samtidigt). For at kunne deltage på roskolerne skal du være medlem af NFR, hvilket du automatisk bliver ved tilmelding på roskolen.

Hvis du allerede nu ved, at du vil ro i robåd eller kajak, kan du læse mere under roskole og kajakskole.

Frigivet roer

Er du tidligere roer og ønsker at blive medlem af Nykøbing Falster Roklub, kan du få dine ro -rettigheder overført. NFR kan dog forlange en skriftlig dokumentation fra din gamle klub eller bede dig demonstrere dine ro-færdigheder, inden du bliver sluppet løs på egen hånd, på vandet.

Klubbens kontaktpersoner finder du her.

Oplysninger om hvad det koster at være medlem finder du her.

Sidst men ikke mindst link til en indmeldelsesblanket :-)

På gensyn i NFR!

Senest rettet: 2014-03-04  
Om hjemmesiden
Nykøbing F. Roklub - Sophieholmen 17 - 4800 Nykøbing Falster - Telefon til klubhuset: 5485 0546
Thu, 17 Aug 2017 17:14:45Z Admin