Nykøbing F. roklub - ro dig glad :-)
Du er her: Motion

Kajakroning er en sport hvor alle kan deltage, blot man ikke er bange for vand.

Som "udlært" kajakroer, det vil sige når du har gennemført kajakskole, har du mulighed for at deltage i den daglige kajakroning, hvad enten det er på konkurrence plan eller hyggelige ture på Guldborgsund.

Billede fra Hesnæs

I løbet af ro-sæsonen har du desuden mulighed for at deltage i forskellige ture, som arrangeres af klubben. Vi laver både korte og lange ture. De fleste ture foregår i vores lokale farvand, men klubben råder også over en kajak-trailer, så vi kan komme "hjemmefra" og besøge andre farvand.

Billedet er fra en tur til Hesnæs med kajakkerne på trailer og en tur i skønt vejr langs Falsters østkyst.

Fællesroning

Når vandet begynder at blive varmt om foråret starter vi op med ugentlige fællesroninger, hvor vi mødes og ror en tur. Undervejs deler vi os ofte op i grupper, så der er plads til både ture på 10-12 km og længere ture på 15+ km.

Har du yderligere spørgsmål om kajakroning, så kan du rette henvendelse til Hans Henrik Jørgensen på tlf. 3021 2908 eller e-mail: hhvj74@hotmail.com.

Senest rettet: 2015-04-15  
Om hjemmesiden
Nykøbing F. Roklub - Sophieholmen 17 - 4800 Nykøbing Falster - Telefon til klubhuset: 5485 0546
Tue, 26 Sep 2017 00:00:43Z Admin